Efter et par måneders pause er det tid til at kaste sig over tastaturet igen. Der er lidt at skrive om, eller rettere, der er lidt som jeg lige skal have sendt fra borde. Efter venlige opfordringer.
3 kampe er vi inde i sæsonen. Plus den europæiske mod irerne. Foreløbig lader jeg dem hvile i denne sammenhæng. Vi er frygtelig meget klogere tirsdag aften efter kampen i Dublin. Her vil sæsonens første milepæl blive blottet. Fiasko eller et eller andet gruppespil.
Jeg vil i stedet dvæle lidt mere i fortiden. Sæsonen 2010/11. Den hidtil mest fantastiske sæson i FC København-historien.
Over sommeren er der kommet et par historiske “memoralier”. En stor foto-bog om specifikt 10/11 og den årlige sæson-dvd. Pudsigt nok er de så også havnet i hver sin ende af skalaen for hvad man egentlig kan være bekendt at tilbyde sine fans. Velvidende at vi selvfølgelig naivt sluger det meste af slags og gerne smider et par hundrede kroner over disken for skidtet.
5 grunde til at du ikke skal købe dette års sæson-dvd!

2) Selve produktet, de 2 skiver, er et regulært discountprodukt (pænt sagt). Skive 1 er selve superliga-sæsonen og den rummer absolut intet andet end scoringerne i kampene – præsenteret af en irriterende speaker. Der er gjort meget lidt ud af det teknisk-redaktionelle, så man kan reelt ikke gøre andet end glo henholdsvis efteråret og foråret igennem i 2 lange blokke.
3) Skive 2 – Champions League-kampene – er håbløs. Der er ingen menu overhovedet. Dvd’en starter, når den bliver sat i drevet og kører lidt over en halv times tid, det er den tid det tager at få afviklet 4 kvalkampe + 6 gruppespilskampe + 1/8-delsfinalen mod Chelsea. Derefter er der intet. Det er som et gammelt VHS-bånd man blot sætter i maskinen. Altsammen præsenteret af en irriterende speaker.
4) Den irriterende speaker er umulig at slippe af med. Han elsker tydeligvis Kenneth Zohore af hele hjertet, kan ikke få nok af denne unge debutant, og fyrer ellers den ene mere trættende kliché af efter den anden. “Milliardærerne fra Chelsea” – jamen hvor originalt! Man behøver ikke være Chelsea-fan for at blive træt af at høre det gentaget 3-4 gange under de relativt korte klip fra kampene.
5) Intet farvel fra Ståle – ikke så meget som et lille interview med manden. Det kunne endda være iscenesat af den irriterende speaker med alle klicheerne.
Man havde alle muligheder for at lave et fantastisk produkt – efter den sæson, med de oplevelser. Men nej! Det er den ringeste af de sæson-dvd’er jeg med tiden har fået købt til min samling. Og den manglende skive 3, der ellers proklameres på selve coveret også, jeg gider ikke engang ulejligheden. Behold lortet.
Brug bogen istedet!
Jeg vil hellere mindes 10/11-sæsonen på en federe måde. Her hjælper foto-bogen gudskelov på humøret.
Mængder af små øjeblikke og minder fanget i stillfoto. Fra Kvists ærgrelse i Kazan, ekstasen efter Claudemirs udligning mod Barca, til et nærstudie af Damens hår, omklædningsrummet efter Panathinaikos-sejren i Parken, og til badedyrsfesten i Parken i maj. Mellem billederne er der små interviews sat ind fra hovedpersonerne. Fra Ståle til Vingaard.
Sagt klart: skal du spendere et par hundrede kroner, eller give en god gave, så køb foto-bogen og glem alt om dvd’en. Uagtet om du får den med 2 eller 3 skiver!
Bogen får 4 af 5 Dame-scoringer, dvd’en absolut ingen! Den femte scoring havde bogen selvfølgelig fået, hvis den havde budt på levende billeder. Vi er trods alt i det 21. århundrede.