Oh well

… tiden den går, som den altid gør.

Champagnebrus? Ikke helt.

Der faldt sten fra hjertet en tirsdag aften i Dublin for snart længe siden. Med 2-0 sejren over Shamrock Rovers sikrede FC København sig adgang til endnu et europæisk gruppespil i efteråret. Valøren var endnu ukendt dengang, men betydningen bør stadig ikke undervurderes.

Den efterfølgende tjekkiske ChL-exit mod middelmådige Viktoria Plzen satte egentlig kun det hele i relief. Sejren over irerne var vigtig og betød ikke bare en fortsat europæisk kampagne efterår igennem – den betyder også en serie ekstra gruppespilskampe, der både er på højt niveau og indeholder al det sportslige incitament som en 1/16-dels finale i Europa League til februar også vil være.

Jeg tilhører dem der mener at europæisk fodbold kun gavner os i Superligaen. Vi bliver testet og tvunget ud i et højere tempo, flere kampe, og særligt nu som efteråret slæber sig igennem en sommer som aldrig ankom. Endnu flere kampe, hvor ganske mange spillere behøver at finde hinanden på banen.

Der er lysår mellem holdet sidste efterår og det vi så skrabe sig til 2-1 sejr i forstæderne i lørdags. Jeg mener så ikke, at sejren var så ufortjent endda som samtlige journalister og kommentatorer åbenbart gør.

Der er noget der hedder klasse, og klassespillere, det er dem gør forskelle i felterne foran mål, eget og modstandernes. Brøndby (fisse-Mike: “ih-ja-vi har-landets-bedste-midtbane”) besidder ingen klassespillere i felterne, København har i hvert fald 2. En angriber, Damen, og en målmand, Wiland.

Og 2 er nok – for at slå middelmådigheden. Ja, 2 mål blev skam rigelig nok.

Når det er sagt, må vi sateme også grave dybt efter bare tendenser til noget sprudlende københavnsk spil. Det hakker og hoster og hænger aldrig helt sammen.

Samtidig er skaderne i dette efterår kommet i et sjældent set omfang. Claudemir gik i stykker i første kamp mod Plzen, men er dog tilbage nu. Zanka nåede kun at fylde anførerbindet i 2 måneder, inden det uheldige vrid i knæet ude i Lyngby. Ham ser vi formodentlig ikke før i næste sæson (mon ikke klubben trods alt forlænger!).

Af de spillere som forlod København er Oscar Wendt afgjort den man savner mindst på banen. Pierre Bengtsson har været en fuldgod erstatning, der rent defensivt næsten virker stærkere. Han har i stort set alle kampe hidtil været blandt de bedste.

Antonsson, Pospech, og Kvist har efterladt forfærdelige huller. Den nylige signing med Lars Jacobsen har hjulpet noget på højrebacken (det dur bare ikke, Johnny! Sorry mand!), men forsvaret mangler en Antons ro og erfaring, og Kvist står som formodentlig det allerstørste tab.

Ikke fordi jeg egentlig mener at den direkte erstatning, Christian Grindheim, har været så ringe. Det er mere en utaknemmelig sammenligning for nordmanden, særligt hvis man måler med Kvists entré i Stuttgart og hans nylige indsats for landsholdet mod Norge. Han er en styrmand, han er en dirigent. København savner ham.

Tilbage i denne forkølede og “indian summer”-agtige september-evaluering på sæsonens hidtidige FC København står også, at vi reelt har fået for lidt kvalitet tilbage i sommerens transfer-vindue. Den helt store 18 millioner-dreng, Pape Pate Diouf, ligner en der enten behøver gevaldig tilvænning eller stille og roligt smutter ud ad bagdøren igen. Tilbage til tippeligaen eller noget.

Og lad mig til sidst bare sige det:
HOLD KÆFT hvor jeg savner Ståle! En ting var hans resultater i hans sidste københavnske sæsoner. Men der var også noget personlighed, noget udstråling, noget ilterhed. Roland Nilsson er sikkert en helt igennem flink fyr, som han bræger på sin skånske dialekt foran kameraerne. Men han siger jo nærmest ingenting.

Jeg har hørt en masse positivt om manden fra Malmø. En meget dygtig træner, der byggede et MFF-mesterhold op over 2 år. Men han må lære, at vi er blevet forvænte i København. En skånsk campinghabit bliver nødt til at imponere endnu mere, for vi taler om europæisk top 40 og noget lækkert vi også gerne vil se på.

Ja, vi er ekstremt forvænte! At føre med 10 points efter de 10 første Superliga-runder er slet, slet ikke nok mere!

Det glæder mig i øvrigt at Ståle er ved at få styr på sit 1. FC Köln. Man under ham det.

Og vi slutter med lidt musik…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s