Nu bliver det alvor

Carlsberg-tribunen - det kære barn

Lørdag kl. 13. Endnu en træningskamp. Lad mig endelig benytte lejligheden til at rose FC København for at placere et par februar-træningskampe i Parken på netop dette skønne tidspunkt.

Det passer fortrinligt i min verden. Mens hr og fru Børnecheck omdanner SuperBrugsen til en banegård i Calcutta, Indien, kan vi andre defilere ind på Øster Allé og grynte os igennem de mere væsentlige detaljer her i verden, og samtidig få dæmpet tømmermændene fra en bowling-aften med arbejdskolleger.

Dagens forestilling: FC København – Elfsborg.

Lad det også være sagt. Det blev en dårlig kamp. På noget der lignede en meget dårlig bane. Spillerne skøjtede i hvert fald rundt og det gav flere pudsige situationer og halve og ganske utilsigtede frispilninger. Begge veje. Det var også tydeligt at Elfsborg fra vestsvenske Borås er et allsvensk top3-mandskab, de var et noget mere kombinationsstærkt bekendtskab end nordmændene fra Vålerenga som gæstede os for 14 dage siden.

Sportsdirektør/træner CV havde valgt følgende 11 til startopstillingen.

Wiland
Lars J, Sølvi, Stadsgaard, Oviedo
Bolaños, Delaney, Grind, Claude
Santin, Damen

Det blev ingen heldig hånd. Primært fordi Claudemir var fejlplaceret som venstremidtbane. Det er efterhånden en klassiker blandt københavnske fans. Ståle forsøgte med ham som kantspiller, det duede sjældent, Nilsson forsøgte med ham på kanten, det duede lige så lidt. CV forsøgte sig med samme masterplan i dag… det duede heller ikke.

Claudemir skal spille centralt, hvis vi skal have nytte af hans potentiale. Som kantspiller brillierer han mest med ikke at være der. Fordi han alligevel helst søger ind omkring det centrale kombinationsspil i maskinrummet. Ofte bevæger han sig helt modsat.

Det skete også i dagens kamp. Til tider til venstreback Oviedos store frustrationer. Han ønskede en kantspiller foran sig som støtte og assistent både defensivt og offensivt. I stedet følte costaricaneren sig nærmest i et ingenmandsland.

I samme forbindelse bliver dagens store spørgsmål selvfølgelig: Hvor er Martin Vingaard egentlig henne? Han er den mest naturlige venstrekant, som vi har. Men han var ikke i truppen og han var ikke meldt skadet eller syg på forhånd.

Vi begyndte kampen fint, men faldt jævnt i tempo som første halvleg skred frem. Der blev vældig meget spil på midten og de københavnske kombinationer sad ikke helt med samme præcision som i sidste træningsomgang. Igen virkede det som banen ikke helt var med spillerne, bolden hang nærmest som i gelé. Største chance var et direkte frispark lige før pausen.

Frispark tæt forbi.

Inde i omklædningsrummet spottede CV sandsynligvis det vi andre havde set. 2. halvleg begyndte som det første med at Claude og Delaney byttede plads.

Delaney tog venstrekanten og gjorde det egentlig godkendt. Som han også gjorde i første halvleg centralt. Han viser gejst og vilje, den unge mand.

Spillemæssigt kom vi frem til flere chancer. Et par ganske store – og en der burde have givet mål. Damen blev spillet fri i feltet og driblede rundt om Elfsborgs danske keeper, Kevin Stuhr Ellegaard. Han fik kluntet fjernet benene under Damen. Sådan så situationen i hvert fald ud fra min position i den anden ende af tribunen.

Det lignede en regulær fældning, men spillet kørte bare videre. Så meget for fordelsreglen, eller… ? Delaney fik bolden lige fødderne efterfølgende til en kæmpechance og formåede at ramme en svensk forsvarer foran et nærmest tomt mål. Intet straffespark, ingen scoring.

Senere fik Elfsborg en kæmpeforæring, da Oviedo og Stadsgaard og/eller Wiland misforstod hinanden. Oviedo fik spillet en svensker helt alene med Wiland i feltet, han kom dog ud i en for spids vinkel og sendte afslutningen i sidenettet.

I slutminutterne var den gal igen med forsvarsspillet, bolden blev aldrig renset ordentlig væk efter et svensk angreb og pludselig sejlede en mellemting mellem et lob og et skud over Wiland og i mål fra venstrekanten af feltet.

Elfsborg foran. Et flot mål som også mødte anerkendende nik på den nydøbte Carlsberg-tribune, tidligere kendt som Nedre C – det var jo trods alt en træningskamp.

Det blev afgørelsen. 0-1 og game over denne lørdag lidt tættere på foråret. Fortjent eller ej. København spillede en ganske sløj kamp.

CV havde før kampen prædiket, at han ville se tydelighed i både offensiven og defensiven. Mit gæt er, at han ikke så nogen af delene. Vi var frygteligt utydelige i store perioder af kampen. De første 8-10 minutter var måske de bedste samlet set.

Jeg savner også meget mere sikkerhed i forsvaret. Det bævrede noget omkring Stadsgaard, han virker ikke helt på plads, og det blev ikke nemmere af at Sølvi løb rundt som på et par rulleskøjter. Mange simple fejl i spillet, misforståelser og irritationer med Oviedo, og så videre, små sager der hurtigt kan koste dyrt.

I øvrigt spillede vi 80 minutter med de samme 11 spillere på banen. Først derefter blev Delaney udskiftet med Diouf og lidt efter Santin med Nordstrand.

Vores bedste: jeg er tilbøjelig til at give fidusbamsen til Thomas Delaney (som for 14 dage siden). Alene på hans ihærdighed og selvfølgelig for omstillingsparathed, et begreb som er vældig oppe i tiden. Han løste sine opgaver med iver og engagement, både centralt og på venstrekanten – men skulle dog have scoret i 2. halvleg.

2327 tilskuere. Jeg havde selvfølgelig gættet det og vundet sms-konkurrencen, hvis det ikke var blevet annonceret i højttalerne.

Om en uge bliver det forår – så er det alvor igen!

Træningskamp mod nogle nordmænd fra Oslo

Træningskamp i Parken 11.2.2012

Tidlig lørdag eftermiddag spillede FC København træningskamp mod norske Vålerenga fra norske Oslo. Kampen blev spillet i Parken, der i vinterens anledning havde fået låget på.

Ikke at det hjalp synderligt på kulden, den var ganske gennemtrængende. Men det gav dog os tilskuere en umiskendelig duft af frisk græs fra den velplejede plæne som var blevet hængende efter vinterbehandlingen.

Ergo en duft en forår og en duft af den sæsonstart der efterhånden kun er en lille måned væk.

Københavnerne stillede med følgende 11 fra start:

Wiland
Lars J, Sigurdsson, Stadsgaard, Oviedo
Bolaños, Delaney, Claudemir, Vingaard
Santin, Damen

Noget der sagtens kunne ligne den kommende startopstilling til foråret.

Nu havde jeg – som mange andre – set et par af kampene fra træningsturneringen i La Manga inden, hvor holdet for alvor blev slebet til mod et par stærke russiske hold og ikke mindst ukrainske Shakhtar Donetsk. De positive billeder i mit hoved, som diverse livestreams havde givet, var et mere kombinationsstærkt københavnerhold.

Afleveringerne sad noget bedre og hurtigere end det vi så i det meste af det skuffende efterår.

Tendensen fortsatte mod Vålerenga. Vi spillede ganske fornuftigt i lange perioder og formåede at holde et fint tempo mod et ret defensivt norsk mandskab. Til gengæld manglede der meget i skarpheden i feltet. Vi kom frem til for få chancer – og endte i ubeslutsomhed frem for en afslutning.

Det løsnede sidst i 1. halvleg. Damen tacklede sig til bolden lige uden for feltet og spillede skarpt Bolaños fri i dybden. Fra baglinien drejede han et millimeterperfekt indlæg ind til Santin, der sikkert headede 1-0 i mål. Glimrende.

Den centrale midtbane leder stadig efter sin endelige formation. Claudemir er det sikre valg. I lørdagens træningskamp fik Thomas Delaney 1. halvleg ved hans side. I mine øjne var han banens bedste i de 45 minutter, som han spillede. Formodentlig bliver han stadig sparet efter sin skade fra La Manga. Derfor udskiftningen i pausen.

Fint overblik, flere sikre sideskift, bolderobringer og god bevægelighed. Den unge mand er ved at komme efter det og foråret bliver måske hans endelige gennembrud.

Grindheim overtog centralt efter pausen og gjorde det egentlig ikke dårligere. Han var direkte arkitekt til 2-0 målet med en præcis stikning til Vingaard, der spillede Damen til blankt mål. Igen en rigtig flot scoring.

Træner/sportsdirektøren Carsten V. Jensens dilemma bliver hvem af de to han skal kombinere med Claude. Den lille møvende Grind eller den mere elegante Delaney, som måske ikke er helt robust.  Det virker i hvert fald givet at Claude er sikker. Han måtte i øvrigt udgå med en mindre skade midtvejs i 2. halvleg. Først bad han selv om udskiftning, så fortrød han og spillede videre et par minutter, inden han blev taget ud og erstattet med TK.

TK er i virkeligheden den 4. mand til den centrale midtbane, men det virker som han er tilbage i en reserverolle nu. Efter Delaney, Grind, og Claude. Ganske forståeligt. Han har for mange udfald i sit spil og fik som noget af det første efter indskiftningen foræret Vålerenga en pæn chance.

Den gode TK, som oftest er i bad standing hos os københavnske fans, endte denne lørdag eftermiddag alligevel med at blive dagens helt. På en ganske pudsig måde.

Sigurdsson havde headet København på 3-0 og kampen var ved at dø. Mange udskiftninger, den sædvanlige træningskamp og trommerummen med at alle mand skal have spilletid. Kim Christensen havde afløst Wiland i målet. Stadsgaard var blevet erstattet af Sølvi i midterforsvaret, og pludselig ud af ingenting spænede en nordmand alene ned mod det københavnske mål. En offside-fælde kiksede. Eller rettere – fra min position lignede den en tyk offside, og allermest et linievogterkiks.

Under alle omstændigheder kom nordmanden alene med Kim C og forsøgte at drible uden om ham. Men i en fælles sandwich mellem Sigurdsson og Kim C faldt han i græsset. Kim C fik direkte rødt kort. Diskutabelt, ja jo… giv mig en replay! Det lignede mere Sigurdsson der fældede ham.

Jeg har tidligere set træningskampe, hvor man fra klubbernes side har set igennem fingre med udvisninger og ladet spilleren erstatte af en anden. Således at holdene fortsatte 11 mod 11. Men ikke denne lørdag eftermiddag i Parken. Det skulle være en træningskamp helt efter dommerbogen, og Wiland var som nævnt udskiftet. Altså måtte København finde en ny målmand blandt markspillerne og fortsætte 10 mod 11 i kampens sidste 20 minutter.

TK i målet

Det blev TK, der nappede den orange målmandstrøje. At han straks efter også nappede det norske straffespark, havde de færreste nok set komme. Det vakte naturligvis vild jubel på den tredjedelsbesatte Nedre C-tribune (gæt: vi var vel omkring 1.568 tilskuere).

TK forblev en mur i målet. Vålerenga formåede ikke at passere ham. Til gengæld scorede deres tidligere angriber, Mustafa Abdellaoue (Mos), 2 gange nede i den anden ende af banen og manifesterede en københavnsk 5-0 sejr. Mos afløste Santin i udskiftningsstrømmen midt i 2. halvleg og fortsatte altså med at gøre et godt indtryk.

Glædeligt også at se Martin Vingaard tilbage. Han spillede en godkendt 1. halvleg, mangler flere kampe inden vi har den gamle Vin helt fit oven på skaden igen. Men han har et fint blik for spillet, bør dog nok øve sig ekstra på hjørnesparkene.  Han fik losset en håndfuld ind i første norske forsvarer – i mavehøjde.

Status lørdag eftermiddag: FC København – Vålerenga 5-0 – og ja vi var så meget bedre.

Også i spillet på banen. Det ser faktisk okay ud!