April på københavnsk

Holmstrøm som var det igår

Vanen tro er april måned forårets mest hektiske på den hjemlige fodboldfront. Det er her tabellen som regel sætter sig for alvor – og påskeprogrammet sammenlignes oftest med det engelske juleprogram.

Man vinder ikke det danske mesterskab i påsken, men man kan tabe det – lyder en Holmstrøm Classic. Og manden har for det meste ret.

Nu er april 2012 overstået. 6 superligakampe og 2 pokalkampe har FC København spillet. Ligastats er 5 sejre og 1 uafgjort, med en solide målscore på 16-3.

Oveni er den dobbelte pokalsemifinale mod Haderslev. 1 heldig sejr hjemme og 1 heldigt nederlag ude. 4-4 samlet og vi daffede i finalen på reglen om flest udebanemål. Overordentlig heldigt samlet set – og selvfølgelig glædeligt. Det eneste interessante ved DBUs pokalturnering er selve finalen på Kristi Himmelfart. Det resterende bliver alligevel aldrig noget der ligner FA Cup eller DFB pokal, men blot nogle ekstra midtugekampe for nærmest tomme tribuner.

Det store regnestykke ved udgangen af april ser ganske glimrende ud. Mesterskabet kan reelt blive afgjort på onsdag, vinder vi ude i Farum er det kun matematikken der skal falde i hak. 9 points foran med 4 kampe tilbage – det taber vi ikke.

Skal vi grave i den spillemæssige del af april, har det mestendels også været godkendt. Bedst står stadig Brøndby-kampen i påsken, den var overbevisende, Herfølge-kampen efterlod heller ikke meget tvivl. Ellers har der været en halvleg her og der, mens semifinalerne mod sønderjyderne står som lavpunkter.

Uanset skader, sparede spillere, og generelle eksperimenter i startopstillingen bør vi ikke dykke til så ringe forsvarsspil som det København diskede op med i Haderslev. Aldrig nogensinde igen…

Flashback: jeg kan huske en træningskamp i vinteren 1999 mod Herfølge (dette gamle nipserreferat er skrevet med en usædvanlig overbærende pen). Ja, 0-6 sluttede den og det var en helt anden tid dengang. De var i de få måneder, hvor Christian Andersen var træner.

Uanset hvor uprøvet opstillingen var, kunne man med rimelighed forvente at både Zanka og Kris Stadsgaard havde så meget erfaring, at de hurtigt havde fået sig indstillet på et par dybe stikninger og en lille hurtig angriber som sønderjyske Antipas. Men nej. Ydermere bidrog både begge backer og reservekeeper Kim Christensen til det jammerlige helhedsbillede – og de 4 baglænsscoringer.

Midtbanen er røget ind i et state-of-emergency. Der er ikke meget at vælge imellem mere. Delaney gik i stykker på aprils første dag og kommer ikke til at spille mere i foråret. TK fik en fibersprængning i pokalsemifinalen hjemme og har måttet stå over et par kampe. Desværre netop som han virkelig var ved at spille sig ind som sikker starter efter en række gode præstationer – og sågar en scoring i Herfølge. Han fik dog comeback i 2. halvleg i gårsdagens kamp mod Aalborg.

I stedet endte vi med en uinspireret Claudemir og en forvirret Grindheim som eneste tilbageværende (naturlige) muligheder i maskinrummet. Deres samarbejde hoster og hakker i sløvt boldflytteri, og overlever mest på at holdkammerater som Bolaños og Oviedo holder højt niveau offensivt.

Den københavnske livsnerve igennem foråret har været og er angriberne. Damen og Santin er superligaens to træfsikreste spillere. 16 mål af N’Doye og 13 af Santin.

5-0 i Herfølge

Deres 29 mål udgør over halvdelen af sæsonens hidtidige 50 københavnske superliga-scoringer. Santin tillod sig ovenikøbet at brænde et straffespark igår, da han trillede bolden forbi målet. Med et usædvanligt sjasket spark.

Tager vi april alene igen, så er 8 af de 16 scoringer af to (5 af Damen og 3 af Santin), læg dertil af 3 af de 4 mål i pokalsemifinalerne.

Vi er ganske afhængige – og nok især af Damen. Det bliver også ham der skal trække læsset for os i den lille mesterskabsfinale i Farum onsdag aften.

Næste stop maj – og forhåbentlig mesterskabet snart.

Og slet ikke et ord om hverken Ståle eller Christian Poulsen endnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s