Mareridt i maj eller historien om hvordan man smed et mesterskab

Sidst i april da jeg skrev sidste indlæg på bloggen her, var det egentlig lidt utænkeligt.

At FC København skulle smide mesterskabet. Det var akkurat før udekampen i Farum som var en lille finale, men umiddelbart heller ikke mere. Et københavnsk nederlag kunne sagtens være til at overleve. Der var rigelig forspring at give af.

På en eller anden måde fik kampen oppe i Farum skæbnesvangre konsekvenser. Et er at FC København aldrig burde have tabt den kamp, set på dominans og chancer. Noget andet blev at 0-1 nederlaget åbenbart blev en mental offside for holdet.

Spillerne gik totalt i baglås i de efterfølgende 4 kampe. 2 uafgjorte og 2 nederlag blev maj-regnskabet inden den mærkelige affære i aftes. Onsdag. 2-1 hjemmesejr over Silkeborg til den helt store sølvmedalje.

Hvad fanden skete der lige? Ja det må jeg nok spørge om. Det er mange sæsoner siden at København har leveret en så pauver afslutning når det gjaldt. Silkeborg burde jo have scoret mindst 1 gang, inden Mos overhovedet gled fri (fint mål i øvrigt) og gav os føringsmålet 18. minutter inde i 1. halvleg.

Vi var fuldstændig væk – som vi har været væk hele maj måned 2012. Spillerne lignede hovedløse høns, misforståelser, svagt forsvar, ingen vilje, ingen ærgerrighed, dårligt angreb, ingen kombinationer frem i banen, spark, panik, Wiland må redde, lang bold, måske finder Damen på noget. Hvad skulle han for fanden finde på?

Intet hang sammen! Det må være trænerens skyld!

Man kunne bare ryste på hovedet. At vi rent faktisk nåede at “genvinde” guldet i 25 minutters tid, inden Farum afgjorde deres kamp mod Horsens, blev blot skæbnens egen drillende ironi. Spillerne virkede hverken inspireret eller irriteret. Mere lidt apatiske.

Sådan havde jeg det egentlig også på Nedre C. Det her spil bliver vi aldrig mestre på, så urimeligt er fodbold heller ikke. Nordsjællænderne må blive den lille succeshistorie, som medierne kan vælte sig i og som man aldrig helt bliver rigtig sur på.

Det er jo ikke deres skyld, det er helt og aldeles vores egen.

“Nogle få tosser skal ikke koste os 15o millioner” – banneret på Sektionens endetribune står som onsdagens bedste kommentar. Galgenhumoren skar som en kniv.

Tosserne var forvandlet fra et par pyro-galninge blandt fansene på Aalborg Stadion i det tidligste marts til en klubledelse, der har ført sig arrogant frem hele foråret. Trusler, udelukkelser, jamen, intet er så nemt som at være træner i FC København, og vi vinder de næste mange mesterskaber. I øvrigt budgettede vi allerede i februar med 150 millioners Champion League-deltagelse.

Man beder næsten om en syngende lussing! Fænomenet Carsten V. Jensen bliver en helt egen historie.

Roland Nilsson bevægede holdet i en forkert retning, lød meldingen lige efter nytår. Nilsson blev fyret efter kun et halvt år som træner. Samme Nilsson havde klubben (og CV) haft over et år at finde frem til. Som ham der skulle overtage efter Ståles exit og føre arbejdet videre.

Mand for en fejlansættelse! Hvis han allerede 6 måneder efter havde bragt holdet så meget ud af kurs, som – indrømmet – resultater og spil tydede på, var det selvfølgelig alvorligt. Han havde tabt omklædningsrummet, gik rygterne, spillerne grinede bag Nilssons ryg.

Sportsdirektøren selv, CV, måtte derfor overtage biksen. Uden nogen som helst trænerkvalifikationer andet end lidt 2. holdstræning for cirka 10 år og lidt mere siden, og assistenttjanser under Roy Hodgson og Hans Backe.

Men han havde måske lidt trænerambitioner i maven tilbage, der lige skulle udleves?

Et fejlskøn af dimension. Jeg kender ikke sandheden om Nilsson-fyringen, men syn for sagn kan overhovedet ikke overbevise mig om at CV var en bedre løsning. Spillemæssigt er der intet sket i foråret, vi har hostet og hakket os igennem som i efteråret, og i sidste ende bare med et dårligere point-gennemsnit.

Danmarks letteste job, den bider sørme lige i røven! CV overtog Danmarks sværeste job. At tilfredsstille en masse københavnske fans og samtidig skulle sikre det mesterskab som bar hele frugten af 5-6 års arbejde. Nemlig en direkte kvalifikation til gruppespillet i Champions League.

Du er dumpet med et brag, CV… sammen med dine spillerkøb i sommers som reelt skulle reetablere – eller i hvert fald perspektivere – holdet fra 2011-udgaven.

Grindheim, Mos, Gamboa, Diouf! Forstærkninger, nix – supplementer i bedste fald.

Ud af biksen. Tosse tjekker ind ved kasse 1. 150 millioner tabt på gulvet. Du kan tage din kønsløse direktør Hørsholt, der selvfølgelig bakker dig op, med samme vej. Endnu en tosse tjekker ud.

Nogle få tosser… der skal i virkeligheden ikke så mange til. Desværre. For at ødelægge festen for os andre!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s