Hallo hr. Jacobs!

Først skete der ikke en skid, så skete der slet ikke en skid, og så sent som for 3 dage siden var eneste trænerkandidat på rygtebørsen i FC København, Peter Sørensen fra AGF. Samme bedyrede i øvrigt selv for over en måned at han slet ikke var interesseret i jobbet.

Bevares, mand! Personlig var jeg da også helst fri. Han er muligvis Ståles lærling, men så imponerende var hans resultater sgu ikke.

Jovist, 0-0, 0-0, 1-1, var sæsonfacit mod os. I alle 3 kampe spillede århusianerne med 11 mand i eget felt i 88 minutter af kampen. Hjemme som ude. Det gjorde ingen forskel. Så nej tak til hr. Sørensen, bliv bare i Jylland.

Ariël Jacobs – hvidvasket i København

I går fik en and vinger, og i dag blev den pludselig skinbarligt flyvende. Ariël Jacobs, indtil fornylig træner i den belgiske storklub Anderlecht, har skrevet en 2-årig kontrakt med FC København.

Den var vi fandeme ikke mange der havde set komme – og halleluja, hvilken glædelig overraskelse!

Selvfølgelig skrevet med den klare ironiske bevidsthed om at Hr. Jacobs fra Belgien velsagtens bliver en art københavnsk møllesten (Meulensteen). En træner der med vestegnens inspiration indleder en 10 år lang sportslig deroute og et organisatorisk kaos af den anden verden for klubben.

Jeg fryder mig alligevel!

Han er ikke dødssyge Sørensen, han er gudskelov heller ikke svensker, og ej heller nordmand. Jacobs kommer nede fra kontinentet, fra et land med en anderledes og ældre fodboldkultur som dog heller ikke er mere fremmedartet end at stort set halve det danske 80’er-landshold (Morten Olsen, Per Frimann, Henrik Andersen, Frank Arnesen, Kenneth Brylle)  foldede sig ud på VM-scenen igennem netop en klub som Anderlecht.

Det er lidt svært at beskrive, men for fanden en lettelse. Et frisk pust, noget helt nyt. Som da Libor Sionko pludselig blev signet i sommeren 2007 og åbnede dørene til en anderledes fodboldkultur. Dengang til den tjekkiske. Det gav senere en Zdenek Pospech i medgift.

Misforstå mig ret, der er masser at hente for en klub som FC København i både Sverige og Norge, men ind imellem bliver det til skandinavisk forstoppelse. Roland Nilsson blev min.

Vi behøver noget andet og mere, især for at holde troen på at vi hele tiden går efter at løfte overliggeren et par centimeter mere, som den revitaliseret sportsdirektør CV Jensen har udtrykt det.

Ariël Jacobs er at løfte overliggeren. Uanset hvordan det går. Hans ansættelse vidner om fortsatte sportslige ambitioner.

Ansættelsen perspektiverer i forhold det ungdomsarbejde som CV selv har fået sparket bedre i gang de senere år. Manden kommer med en fin ballast fra diverse belgiske ungdomslandshold. Han kommer fra en fodboldkultur, som uagtet nuværende placeringer på UEFA-ranglisterne, er større og mere traditionsrig end den danske. Han kender pressen og presset fra Belgiens største klub og samtidig åbner alene hans tilstedeværelse i klubben måske for et marked af Benelux-spillere som alt andet lige nok havde været sværere at lokke til. På en ren skandinavisk profil.

Per Frimann – før TV3 klippede ham.

Jeg kan sagtens leve med at han blev buh’et og moppet ud af Anderlecht, efter 4½ år og 2 mesterskaber, på grund sin defensive spillestil. Værre var den vist heller ikke.

En af den belgiske klubs gamle spillere, Per Frimann, har givet ham dette skudsmål i Ekstra Bladet:

“Han spillede både sprudlende og kedeligt med Anderlecht, men han fik resultaterne. Han er hverken en Drillo eller en Laudrup type. Forstået på den måde, at hans stil ikke er destruktiv og kedelig, men den er heller ikke Laudrupdsk.”

Det lyder egentlig som det, Ståle efterhånden arbejdede holdet hen imod.

I almindelighed er belgisk fodbold vel kendt som mere kalkulerende og defensivt end deres nederlandske ovenboer. Det tager jeg gerne med. Der er trods alt noget slægtskab i fodboldforståelsen, den er kontinental, man spiller på græsset, ikke over det – og jeg er ganske sikker på at det kan tilføre FC København en dimension også. Lidt længere væk fra skandinaviske – som Sionko og Pospech har gjort.

For nogle af os københavnske fans (jeg må lære at tale bedre for mig selv) er Ariël Jacobs som et helt glas lykkepiller oven på et trist og traumatiserende forår, som mest har lignet et meget langt efterår.

Tid til en Leffe, mand. Tid til en rigtig belgisk Leffe!

Pludselig glæder jeg mig til næste sæson – atter en gang.

One thought on “Hallo hr. Jacobs!

  1. Sørensen er ikke dødsyg – han formår blot at skabe resultater med det materiale han har for hånde, – dvs. i GF’s tilfælde ikke det mest imponerende udvalg fra marskandiseren – og det kan man næppe bebrejde ham.

    Han ville have været et scoop for FC. Pøj pøj med Leffe, kan næppe blive værre en Carsten Vagn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s