Ja så står man her igen og selvom tiden truer med at læge det værste sår, så niver den stadig indvendig. Når står der alene, en stille hverdagsaften, 2 uger senere, et sted på Frederiksberg. Intet andet at tage sig til end at spadsere en tur og nu venter man pligtskyldigt ved en fodgængerovergang.
Står der igen. Pludselig rammer tomheden bare massivt, sivende dybt inde mave-/hjerteregionen. For det var fandeme tæt på, dernede i Lille, overtid eller ej, Santin kunne have vendt alt på hovedet fra starten ved at score på den friløber.
Den er ikke kommet helt ud af kroppen. Vi kan stadig gøre regnskabet op. Selv 14 dage efter. Selvfølgelig var Lille det bedste hold. Top 3 fra den franske liga. Mester i 2011. Havde de scoret på det tidlige straffespark i Parken, havde det måske allerede været afgjort efter den første kamp. Ikke langt inde i den forlængede spilletid i returkampen i Nordfrankrig.
Den sandsynlighed skal selvfølgelig også medregnes. Men det ændrer ikke ved at det hele blev fandens snert, og vi nok var mange der endte følelsen af at den kunne vi sagtens have grejet. Hvis og såfremt… friløberen efter 5 minutter, Nicolai Jørgensen der er centimeter fra at prikke den forbi målmanden i 2. omgang af forlængningen etc.
I Tipsbladet forsvarede træner Jacobs hvorfor han ikke smed Sölvi Ottesen ind i slutminutterne. Der skulle være folk på banen til at slå indlæggene. Med tanke på Sölvis evne til at score på desperate hovedstød i “last action”-kald, så virkede den forklaring noget bovlam. Han skulle være prøvet.
Om det var en art kompensation at han istedet var i startopstillingen i Odense i sidste søndag, skal jeg nok lade være med at gisne om. Det virkede i hvert fald ligeså forkert. Han sejlede rundt i forsvaret og kunne reelt bebrejdes begge fynske scoringer i 2-2 braget. Først som en del af det almindelige forsvarskaos, der førte til 1-1, og dernæst direkte ved 2-2.
Tilbage til Lille en sidste gang: de 2 kampe fik i hvert fald mig overbevist om en ting midt i skuffelsen. At vi ikke er så langt væk fra det europæiske 2010-niveau, som vi var for et år siden. Ovenpå Plzen-blamagen. Årets europæiske kampagne fik vi selv gjort unødig svær, nærmest umulig. At nå frem til forlænget spilletid i Lille er i den grad godkendt og mere end vi med rimelighed havde kunnet forvente.
Lad os da i øvrigt ikke glemme Europa League-gruppespillet. Jeg tilhører dem, der sagtens kan leve med det som et plaster på skuffelsen. Alene det at FC København bare er blevet en selvfølge i de europæiske gruppespil, det er 7. år i streg, er en rigtig god tanke at få ført ud i livet.
Ansættelsen af Jacobs har sparet os for 12 måneders genopbygning, udtalte Peter Brückmann fra BT i et eller andet TV-interview. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, uagtet hvad manden ellers står for. Igen det der måske står allertydeligst tilbage er at vi er på rette kurs igen. Europæisk – og såmænd spillemæssigt herhjemme også.
Samlet oversigt over sommerens transfers:
Ud (og væk)
Zanka
Nordstrand
N’Doye
Oviedo
Larsson
Absalonsen
Bergvold
Ud (leje)
Diouf
Gamboa
Toutouh
Ind (købt)
Michael Jakobsen
Igor Vetokele
Rurik Gislason
Nicolai Jørgensen (købt efter leje! YES!!)
Oveni Søren Frederiksen er kommet retur fra en lejeaftale, men har ikke været i nærheden af bare en bænkplads (og kommer det næppe heller!). Modsat er udviklingen for de 3 akademi-spillere der blev tilknyttet i løbet af foråret – Busk, Cornelius og Remmer. Kun Jakob Busk har endnu et stykke vej til en startopstilling af den gode grund at han er keeper.
Førsteholdstruppen er kraftigt barberet, 10 mand er forsvundet under sommertransferen.
Reelt er det kun Damen, Oviedo og Zanka der har lignet permanent start 11-materiale. Deres umiddelbare afløsere hedder Cornelius, Bengtsson, og en endnu ufærdig forsvarskonstellation. I Lille var det Sigurdsson og Stadsgaard. I weekenden før var det Sölvi og Michael Jakobsen, og weekenden efter Sigurdsson og Sölvi. Stadsgaard blev hentet allerede i vinters og var vel tænkt som den umiddelbare Zanka-afløser. Hvor den lander endeligt, må efteråret vise.
Ganske markant har vi også fået en yngre trup. Klubben har ramt et par foreløbige jackpots med indslusningen af 19-årige Andreas Cornelius og 21-årige Nicolai Jørgensen. Ja, man bliver sgu helt stolt. Selv over et par landsholdsudtagelser.
Og det er den slags en dygtig coach formår, at ramme rigtigt med sine spillere – og den slags der gør holdet spændende for os andre at følge, at der sker noget nyt og noget der peger mod fremefter (IGEN! Ovenpå tomgangen i foråret!)
Hvad vi også har fået, og som 2011-udgaven ikke havde, er et tydeligere spilkoncept og en klar attitude. Det er her at Jacobs og de “Brückmann’ske 12 måneder” kommer ind. Holdet er ved at blive genopbygget og er foran planen for så vidt der overhovedet er eller har været nogen.
I øvrigt scorede nyankomne Igor Vetokele 2 mål for Belgiens U21 i aftes. De vandt 5-0 over Island. Den 20-årige knægt fik 35-40 minutter (inklusive forlængelsen) mod Lille, ellers har vi ham stadig til gode i den københavnske trøje. Men et interessant indkøb – og i det hele taget vanvittig interessant at vi nu kan spejde den vej i transferøjemed, ikke mere mod de norske fjelde.
Apropos Belgien: Kompany, Vertonghen, Hazard, Vermehlen, Dembele, Fellaini – alle Premiership-spillere og alle i den belgiske startopstilling mod Wales i weekendens VM-kval. Det er spillere fra øverste europæiske hylde, som vi næppe kommer i nærheden af. Men det er en rasende succesfuld talentudvikling som der sker i belgisk fodbold i disse år, og FC København kan sagtens nappe 1 eller 2 spillere fra de næste hylder. Især med et solidt europæisk renommé – og øjnene vendt i den rigtige retning.
PS: i disse skrivende stunder tabte Brøndby feriepenge-sagen… av av av, siger jeg bare og vil selvfølgelig ikke være for fin. Den nyhed skulle da med.
Saxo's semiprivate sjatter 