Optakt eller hvad?

De sidste rester af plænen. Der kommer græs på nu, lover fck.dk

Det var hundekoldt, men der var kærlighed over tribunen.

De 2 mest hårdkogte fangrupperinger trives fint i hinandens selskab og det er da sødt.  Der blev sendt hilsner på tværs af tribuner blandt de 1087 tilskuere i Parken på denne lørdag middag allersidst i februar. Fra CPH til HBG og vice versa.

Jeg er naturligvis et naivt gammelt fjols, så jeg bliver i godt humør af den slags.

FC København mod Helsingborgs IF. Ja, det var lørdag middag, bidende koldt, og sidste træningskamp inden der går løs for alvor i Superligaen på søndag.

Reelt var det andendagsgilde – 2 træningskampe på 2 dage – jeg kan ikke huske, at vi har dyrket dette back-to-back koncept tidligere. Det bliver noget af det som træner Ariël Jacobs har tilført, en slags belgisk whopper.

Det er så heller ikke nemt at finde rundt i hvad der er A- og B-kæden.

Man har – jeg har – en forventning om at vi så tæt på præmieren i Odense har en startopstilling på plads.

Det har vi måske også – den gemmer sig i hvert fald blandt de 22 spillere som har været i aktion over 2 dage.

Men de er knageme blandet flittigt. Lad os opremse fredagens startopstilling mod det norske mesterhold Molde i 4-4-2:

Wiland
Aaquist – Sigurdsson – Michael J – Bengtsson
Bola – TK – Delaney – Vingaard
Daniel J – Cornelius

Jeg bemærker især 18-årige Mads Aaquist på højreback og Daniel Jensen som angriber. Sidstnævnte formodentlig fordi Mos er blevet småskadet. Mens Aaquist har gjort det glimrende i hele optakten – mest synligt i træningskampene fra La Manga, som vi kunne følge på TV.

Endvidere falder han helt ind i Ariël Jacobs klare ungdomssatning. Der er blevet langt kortere fra akademi-holdene hos School of Excellence til førsteholdet. Cornelius og Remmer har kastet sine spor og cheftræneren viser dem tilliden.

Lørdag middag så vi et nærmest nykonstrueret forsvar. Som fredag er opstillingen helt uden Kris Stadsgaard (jeg ved faktisk ikke, om han er skadet i skrivende stund)?

I stedet blev de gamle drenge, Sølvi og Lars Jacobsen, suppleret med Christoffer Remmer centralt og helt unge Casper (Mini-)Højer på venstre back.

Lørdagens startopstilling i 4-4-2:

Kim C
Lars j – Sølvi – Remmer – Højer
Amankvaa – Wohlgemuth – Claude – Nicolai J
Santin – Igor

Det forklarer måske en noget forvirrende defensiv i kampens åbning. Vi sejlede noget rundt i de første 10-15 minutter af 1. halvleg og skåningerne havde nemt løb mod vores mål. Uden dog at blive farlige for alvor.

Det blev skærpet af Claudemir, der lavede et par store fejl i opspillet. Samtidig lignede Nicolai Jørgensen i kampens begyndelse en mand, der helst ville være disse træningskampe foruden og man kan måske godt forstå ham. Med tanke på hans skadeshistorik.

Banen var en plæne af fladtromlet jord, der efterhånden blev trådt godt op. Skønspillet var svært, men det lykkedes dog FC København at få bedre styr på kombinationerne. Forholdene taget i betragtning så det endda i kortere perioder fornuftigt ud.

Særligt i højresiden hos Lars J. og unge Mikkel Wohlgemuth og Danny Amankvaa. Sidstnævnte demonstrerede fin teknik på den lysbrune plæne i rollen som højrekant.

Omkring den halve time fik vi 2 kæmpechancer. Først Amankvaa der, i fri position tæt under mål, skød lige på den skånske målmand. Derefter Igor der lossede bolden langt over mål fra nogenlunde samme position. Begge meget store muligheder.

Kort før pausen blev det til et gensyn med Verdens Flinkeste Mand. Alvaro Santos blev skiftet ind hos Helsingborg.

Under øredøvende jubel fra både københavnske og skånske fans. Skal jeg være ærlig, virkede Verdens Flinkeste ikke helt toptrimmet, man kunne lidt skælmsk tale om Verdens fedeste… (det gør vi naturligvis ikke!)… men han var blevet lidt bred over bagen siden sommeren 2006, hvor han rejste til Frankrig og Sochaux.

Evigt venskab og harmoni i pyroteknikkens skær. Lånt fra Sektion 12.

Det hindrede ham dog ikke i at score på straffespark i 2. halvleg. Og kun et skarn undede ham ikke den scoring.

Jeg måtte forlade Parken kort efter for at nå andre ærinder, og på lykkelig flugt fra den sibiriske kulde der hang over tribunen, og vil undlade at give i en samlet helhedsvurdering af de sidste 45 minutter.

Som bekendt endte kampen 2-1 til Helsingborg, efter at Igor havde bragt os foran tidligt i 2. halvleg på hovedstød. Nøjagtig som vi burde være kommet på 2-0 lige inden Alvaro satte sin udlignende straffescoring.

Wohlgemuth så fin ud på midtbanen, i sine bedste små stunder lignede han en ny ung Kvist. I forsvaret havde især Remmer store kvaler og måtte et par gange takke Sølvi for at redde hans røv efter større fejl. Han kan givet bedre – og Sølvi forventer vi vel egentlig ikke i en startopstilling i Odense.

Ej heller Remmer og Wohlgemuth. Logisk set bør det være TK og Claude på midten, alternativt Delaney eller Daniel J. Ligesom jeg hælder mest til Igor og Cornelius på toppen.

Men jeg føler mig mest af alt spejlblank, har ingen anelse om vores sandsynlige startopstilling til præmieren.

Den følelse har jeg sgu ikke haft tidligere. Ikke så klart. Der er blevet eksperimenteret tidligere, det er helt normalt under en lang vinteroptakt hvor vi oveni har haft 4 spillere på det danske ligalandshold i USA og 1 med det svenske.

Men en uge før sæsonstarten plejer holdet stort set at være faldet i hak. Sådan har det været. Tidligere.

Måske sættes holdet først helt i denne sidste uge op til sæsonstarten. Måske er denne rokering og sammensætning af spillerne vi har set over de 2 sidste træningskampe på 2 dage, fredag og lørdag, bare Jacobs’ egen måde at holde gryden i kog – holde spillerne helt tændte. Ingen skal føle sig sikre endnu. Ikke engang Wiland i målet.

Jacobs har haft sin plan – med sine faser – det betvivler jeg ikke. Han er klar i mælet med sine udtalelser. Men han gambler – det gør han. Et nederlag i Odense på søndag vil straks give grobund for spekulationer. Er der blevet skiftet for meget rundt, burde han ikke allerede for en måned siden havde fastholdt sine udkårne 11 etc.

Jeg kunne i hvert fald godt finde på at trække akkurat det kort i rent arrigskab, hvis det ikke går efter mine forventninger.

Men lad os nu bare få en god start, og ellers tage en dyb indånding, det er som regel svært i Odense og de senere år har kampene været ganske livlige. Odense er også ved at finde et nyt koncept til sit hold.

Glædeligt forår! Det blomstrer altid så småt med Superligaen.