Det var så det mesterskab

Liv og (lige)glade dage..
Liv og (lige-)glade dage…

Fesent, bliver den mest passende overskrift på FC Københavns 10ende mesterskab. Sikret på en pinsemandag hvor vejret skiftede lige så ivrigt som sæsonen havde gjort det. Fra sol til truende skyer hen under aften.

Fesent, ikke så meget fordi det ikke blev vundet sikkert. Det gjorde det. 5 points til nærmeste konkurrent og titlen sikret i fjerde sidste spillerunde. Ganske overlegent.

Men fesent fordi det sidste indtryk altid står stærkest tilbage og der havde intet overbevisende været ved indsatsen mod Sønderjyske – nøjagtig som hele foråret fortonede sig i samme sløje skær.

Og slet og ret – fesent var den følelse som undertegnede, sikkert sammen med mange andre fans, stod med, da Lars Jacobsen løftede DM-pokalen.

Een sejr i de sidste 10 forårsrunder. Endeligt facit. Sejren kom i Farum og blev mesterskabsafgørende, derefter 6 kampe uden sejr og endda 4 af dem uden en eneste københavnsk scoring. Jovist, holdet præsterede i forårets vigtigste kamp, men efterfølgende blev det nærmest uværdigt for et mesterhold.

Set isoleret på foråret sluttede vi på en 7. plads. Med sølle 18 points for 13 kampe. 10 points efter forårets stærkeste mandskab fra Esbjerg, der totalt udstillede os i tredjesidste spillerunde i Parken. Selv ynken ude fra Vestegnen endte med et bedre forårssnit end os.

Fesent i den grad!

Af egen interesse lavede jeg forleden et større dyk i Københavns ultimative statistikværktøj, Nipserstat. Oversigten over de sidste 15 forårssæsoner ser således ud:

Forår Kampe Points
1998 15 25
1999 16 16
2000 15 20
2001 15 33
2002 14 36
2003 15 23
2004 13 29
2005 15 30
2006 13 24
2007 15 33
2008 15 26
2009 16 37
2010 15 31
2011 14 30
2012 15 27
2013 13 18

Tallene er klare, selvom er der variationer i antallet af spillerunder fra forår til forår. 2013 er den dårligste forårspræstation siden 1999.

Jeg kunne ikke finde et billed af kyllingen, så her er et af Holmstrøm.
Jeg kunne desværre ikke finde et billede af kyllingen, så her er et af Holmstrøm.

1999, mand! Det er københavnsk præ-historie. Det var kyllingens forår! Dengang en genopstanden træner i skikkelse af Kim Brink forsøgte at samle stumperne efter forfejlede satsninger på Brian “jeg-er-for-stor-til-Danmark” Laudrup, Mr 70%, og superligaens hurtigste trænerfyring Christian Andersen.

Den moderne storklub FC København fødtes omkring efteråret 2000 og mesterskabet 2001. Hele årtiet inden havde foretagendet vaklet rundt som en usikker skoledreng, der gerne ville eje hele skolegården men altid endte som ham der konsekvent pissede på egne bukser. Vi ligger nummer 8!!!, gjaldede det livligt fra tribunerne i Parken.

Kigger vi fra 2001 står dette forår som den suverænt ringeste præstation – og jeg minder igen lige om, at vi vandt mesterskabet med 5 points til nærmeste konkurrent.

Superliga = Maltaliga!

Det har længe været en stående joke på vores magelighedsrække 24 på Nedre C, at transformere niveauet i superligaen til den noget ringere maltesiske liga. I et anfald af behørig ironi. For vi er naturligvis selv en del af den – hvilket foråret 2013 kun har understreget.

Bag de 18 points i 13 kampe har gemt sig et usædvanligt umotiveret københavnsk hold. Hvor efteråret tegnede mængder af lovende perspektiver, vi fraregner en sløv europæisk kampagne, med til tider flot og risikovilligt angrebsspil, er foråret endt i rent fantasiløs boldflytteri (nej, jeg sagde ikke “Kim Brink” igen! Der er dog en verden til forskel).

Træner Ariël Jacobs har mødt sin bagside nu. Al den kredit han fik optjent i efteråret, ved at turde satsningerne på Cornelius og Jørgensen, er begyndt at sive væk. For i bund og grund bliver det hans ansvar, at en flok selvsikre mestre faktisk beholder motivationen ude på banen.

Det har de fandeme ikke gjort. Kort og godt.

Der skal trækkes søm ud i denne sommerpause og ommøbleres. Vi nåede målet. Ad en mindre omvej. Den direkte plads i gruppespillet, som vi selv spillede os til i Ståle-æraen (jeg savner ham sgu!), er hjemme. Næste opgave bliver at bruge den til noget sportsligt også. Det trænger vi til.

Abs eller flommefedt?
Abs eller flommefed?

Det bliver Jacobs store projekt nu. Jeg ved ikke om han har evnerne, men den bedste måde at hjælpe ham på vej, bliver at skifte et par spillere ud. Jeg har længe plæderet for at vi gør noget ved midtbanen. Der mangler europæisk kvalitet i boldomgang og der mangler fysik – og en indpisker. Jeg kan ikke sætte noget flammende navn på – men han findes ikke i Malt… undskyld, Superligaen.

Santin trænger til nye græsgange, og vurderet på foråret behøver Bolaños også andre udfordringer i livet. Kigger vi på den nuværende trup, er Sølvi allerede helt ude. Han var end ikke tilstede ved mesterskabsfesten. Det samme er Diouf. Vingaard kunne også ligne en spiller der hænger yderligt. TK og Europa har jeg lige så lidt fidus til, som Ståle i sin tid havde (han brugte ham kun som aflastning i ligaen).

Forhåbentlig ryger der 3-4 spillere ud i denne transfersommer, og tilsvarende kommer 2-3 væsentlige navne ind. En spillertrup har brug for at blive udfordret, og selvfedmen i foråret har været umiskendelig stor. En angriber og en midtbanemand, begge af en vis kaliber og med fysiske kompetencer, bør stå højest på indkøbslisten.

Dette forår har i hvert fald været et gigantisk wake-up call! Vi er rystende langt fra Champions League-niveau og har nu 3 måneder til at lukke hullet fra Maltaliga til Superliga.

Og selvfølgelig inden det fortegner sig helt: Til dig og mig – tillykke med mesterskabet!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s