Den forudsigelige begyndelse

Svenske smørfingre i det københavnske mål. Vi har en vis tradition.
Svenske smørfingre i det københavnske mål. Vi har en god tradition.

AaB – FC København den 21.7.2013, klokken er cirka 20.40 og kampen nærmer sig afslutningen. København er bagud 1-2.

Delaney har erobret bolden langt nede på den københavnske banehalvdel, han spiller frem til Gislason der dribler rundt på midten og søger spilmulighed.

Finder Delaney igen, der hurtigt stikker bolden frem til Pourie der forsøger at løbe dybt på venstrekanten. Han må spille tilbage til Gislason, der triller på tværs til TK.

Han lægger an til skud foran feltet. Finder ikke plads, spiller i stedet videre på tværs til en fri Lars J, der søger mod baglinien. Men afleveringen er ikke præcis. Han vender rundt og triller bolden tilbage til TK igen.

TK er ved at komme i vanskeligheder, spiller den ned mod midtercirklen, hvor Sigurdsson modtager og spiller videre skråt tilbage til Stadsgaard, der vipper den mod venstre til Bengtsson.

Bengtsson forsøger en lang høj bold frem mod feltet, men det bliver en blind aflevering. Der er ingen københavnske angribere i det område (Cornelius hvem) til at modtage bolden. Kun et par Aalborg-spillere.

Symptomatisk for kampen. Vi havde – efter sigende  – bolden 60% af tiden, men brugte den rystende ineffektivt og ukonstruktivt.

Det hele kan også opsummeres ganske kort: en målmand der dropper, svagt forsvar, idéforladt angrebsspil. Præmieren på Superligasæsonen 2013/14 blev 7. ligakamp i streg uden sejr for FC København. Den blev også det 3. nederlag i de sidste 4 ligakampe, for at skære helt skarpt.

Intet problem. Vi spiller bare en ny kamp. Som vi gjorde det meste af foråret. Med samme op- og indstilling, samme foræringer i forsvaret, og samme volumniøse fantasiløshed = manglende inspiration.

Og skal vi ikke bare sige samme resultat på søndag i Herning. Det virker mere som en sandsynlighed end et deprimerende gæt.

Men der er åbenbart ingen problemer. Ellers havde træner og sportsdirektør vel allerede brugt det åbne transfervindue proaktivt og hentet mere end en aldrende svensk forsvarsspiller, som alligevel ikke er helt kampklar. Samt et umiddelbart angrebssupplement i Marvin Pourie, som Silkeborg vel også havde solgt for en måned siden for 1 mio. euro.

Nu fik Pourie 3 dage til at komme på plads inden præmieren. Det nåede hverken han eller holdet at gøre.

Der var med andre ord intet nyt under sommersolen, da holdet løb på banen i Aalborg. Det hele var ganske forudsigeligt, og sådan fortsatte det.

Vi er mange, der taler om, at FCK har hårdt brug for en dynamisk midtbanespiller med offensive kvaliteter. Er du enig i, at du mangler den spiller? – Det holder jeg internt, svarer FCKs cheftræner, Ariël Jacobs, med et finurligt smil og sender på den måde bamsen videre til Carsten V. Jensen.
(Citat fra artikel på Berlingske den 22. juli efter AaB-kampen)

Sportsdirektør, Carsten V. Jensen, vil hellere hente forstærkninger til venstrekanten, bedyrer han i flere medier. Det kan der også være god ræson i. Det ene udelukker ikke det andet, det understreger i virkeligheden bare de problemer som holdet har – og har haft siden forårets badeferie.

Når det er sagt, vil jeg også mene, at både Olof Mellberg og Marvin Pourie kan vise sig som ganske fornuftige indkøb på den lidt længere bane.

Det slatne forår viste også med al tydelighed, at der i den grad manglede kant og irritationer i spillertruppen. Det hele kan blive for pænt – og for harmonisk.

Det er en balance. Selvfølgelig er det et gode hvis alle spillere er glade, og føler sig hjemme i en klub.

Men det hele kan også blive for selvfedt, hvis man ikke formår at hanke op i mageligheden.

Jeg vælger at se indkøbene i det lys. Vi behøver dem begge som typer. Den erfarne gamle ræv, der ikke gider for meget pis. Og den unge opkomling der giver fanden i det meste og gerne overvurderer sin egen betydning.

Mellberg er den knasende tørre og utilfredse leder, der har manglet. Michael Jacobsen, Ragnar og Kris må så slås om pladserne ved hans side i et forsvar som behøver at blive betydelig skarpere. Ikke snart. Heller ikke meget snart. Men nu!

Lars Jacobsen har været en guldfugl siden hjemkomsten fra England, jeg holder meget af ham som højreback og som anfører. Men han er en flink fyr med fynsk accent og alene har han måske lige manglet den psykiske kant, der kunne skabe den sidste tænding. I en alt for magelig forårssæson, hvor der kun var et opblomstrende Nordsjælland for alvor at bekymre sig om.

Bad boy

Omkring “problembarnet” Marvin Pourie. Han var nok sidste sæsons allerbedste angriber i Superligaen, ud fra hans vilkår i Silkeborg.

Han reddede deres røv mange gange – om end ikke til sidst. Statistisk er han svær at udmanøvrere. 23 mål i 55 kampe.

Jeg hilser ham velkommen og efter lidt rationel vurdering, kan han sagtens udmatche mere eksotiske hollandske transferrygter. Spillere som jeg ikke kendte det fjerneste til for en måned siden.

I mine øjne er Pourie et langt stærkere kort end i hvert fald Santin og Igor, ud fra det han har bevist.

Der varsles flere indkøb og transfervinduet står åbent en lang måned mere. Heldigvis, fristes jeg til at skrige!

Hvad der åbenbart ikke var tydeligt nok i maj måned, bør være skrevet i granit efter kampen i Aalborg. Hos både træneren og sportsdirektøren.

FC København behøver i den grad at få tunet sin spillertrup op et niveau eller tre. En venstrekant og en central midtbane. Jeg tager sgu dem begge.

Færre end 2 nye spillere kan vist ikke gøre det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s