De fortjente verdensmestre ja.
Men jeg syntes faktisk, at Argentina leverede det bedste spil i den ordinære kamp mod Tyskland. 2 gigantiske afbrændere kostede dem i sidste ende titlen.
For første gang ved dette VM så vi et argentinsk hold i sit es. Solidt defensivt funderet og mod en modstander der gav plads til hurtige kontrahug.
På et tidspunkt tænkte jeg uvilkårlig, de gør sgu som italienerne altid gjorde en gang. Spiller ad helvede til – kedsommeligt og uinspireret – frem til finalen, hvorefter de blomstrer op og vinder hele lortet.
Det skete ikke. Heldigvis! Vi behøvede tyske vindere af dette VM. Ikke bare af omsorg for de brasilianske værter, men for den positive fodbold som sådan.
Og semifinalen mellem Holland og Argentina havde været horror-versionen af alle playoff-kampe ved dette VM. Man behøver ikke at hylde den slags.
Men jeg gentager: det havde på ingen måder været ufortjent med en argentinsk sejr i selve finalen. Det virkede dog som en højere retfærdighed at den konsekvense offensive satsning, som har været det tyske landsholds tilgang til spillet i de seneste 10 år, endte med at bringe titlen til Europa igen.
Når argentinerne i momenter blomstrede omkring Lionel Messi, var det fordi det indgik i hele kalkylen fra tyskernes side. Vi går højt i banen og presser – og satser. Det lægger i national-11’s koncept at spille med risikoen.
Ikke at det morer dem, at modstanderne relativt nemt kommer til ret store chancer med hurtige sololøb (du husker også Algeriet-kampen). Træner Joachim Löw sender sikkert mere end en positiv tanke til Jerome Boateng efter finalen, han reddede nærmest ene mand deres bagkæde i perioder.
Men det er prisen for at fokusere mere på at score selv end at forhindre de andre i at gøre det. At fx. Mats Hummels havnede i et par utaknemmelige løbedueller med Messi eller Lavezzi.
Og vi fik faktisk en storartet finale, trods manglende scoringer. Den nåede heldigvis heller aldrig ud i en ellers truende straffesparkskonkurrence. Mario Götzes drømmemål 7 minutter før tid af forlængningen sikrede, at festen fik den bedst tænkelige udgang. Sådan cirka. For langt de fleste af os.
Lad os bare smide det klassiske Lineker-citat fra de glade 90’ere igen:
Spot on, Gary! Dengang i 1990 var der en lakonisk undertone. Søndag aften blev det til en mere stilfærdig anerkendelse på twitter-kontoen:
And in the end……. Congratulations to Germany. World Cup winners. The best team who played positive, attacking football throughout!
Hvad vi ellers lærte under denne slutrunde:
FIFA kårer turneringens bedste spiller ud fra vedkommendes kommercielle potentiale. Ikke efter spillemæssige kvaliteter. Lionel Messi var ikke VMs bedste spiller.
James Rodrigues eller Thomas Muller. Eller hvorfor ikke Manuel Neuer? Hans spil var weltklasse allerede mod Algeriet – ikke for det han gjorde på stregen som målmand, men for alt det han gjorde langt uden for sine områder som ekstra sweeper bag sit skrøbelige forsvar. Neuer er tæt på at være den bedst fodboldsspillende målmand, vi endnu har set.
Messi var i øvrigt ikke engang Argentinas bedste. Det var Javier Mascherano.
Holland er på 40 år gået fra totalfodbold til antifodbold. Deres spillestil ved dette VM har været lige så interessant som et par træsko i en kålmark.
Men Louis van Gaal er et taktisk geni. Han skiftede sin reservemålmand ind 1 minut før tid mod Costa Rica. Samme målmand teede sig i øvrigt nogenlunde lige så åndssvagt og usympatisk som landsmanden Hans van Breukelen engang gjorde mod Danmark. Det var ved EM 1992. Men Holland vandt denne gang og van Gaal er et geni og Manchester United bliver stensikkert til Mensa United inden vi får set os om.
Jeg er i øvrigt sikker på, at i hvert fald FIFA billiger det.
Brasilien er verdens mest overvurderet fodboldkultur (hvilket ikke gør deres værtskab det mindste ringe!). De bliver stadig solgt på samba- og chokoladelækkerier, selvom begge dele for længst er fortonet i fortidens efterhånden helt glemte bedrifter.
Se det dog i øjnene. Brasilien er blevet røvkedelig, hvid middelklasse. Det er ikke dem der står og vrikker løsslupne salsa-rytmer nede omkring hjørneflaget længere. De skal i stedet passe bønnemødet inde i midtercirklen.
Mand, hvor halter Brasilien efter. Internationalt. Nogle burde fortælle dem at der var langt mere samba over José Pekermans Argentina for et tiår siden eller samme Pekermans Colombia denne gang.
Overfladen krakelerede fuldstændig med Neymars skade. At udnævne David Luiz som anfører for det skrøbelige mandskab, svarer til at give rattet til den lokale frikirkepræst.
Oh Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz!
7-1! På hjemmebane i en VM-semifinale. Episk vil det altid være. Også totalt historisk fra og med forleden. Tyskerne fik deres “reality check” for 14 år siden, da de floppede ud af EM-gruppespillet til almindelig hånlatter fra den øvrige verden. Det fik dem ikke til at bryde sammen i gråd. De sadlede i stedet krikken om.
Der kan måske være en lektie at lære her. Måske! Jeg siger det bare.
Og så var det iøvrigt her, at jeg havde ambitionen om at lave en sæsonoptakt. Til FC København. Og til Superligaen. Vi skal allerede til det igen i den kommende weekend.
Jeg ved ikke med dig, men jeg er sgu ikke helt klar. Ikke endnu.
I øvrigt er der stadig konfliktvarsel den 1. august. Turneringen kan reelt blive lagt ned, før den nærmest er begyndt. Jeg har ikke hørt om nogen løsning under VM-dagene. Har du?
Jeg tror bare, at jeg drøvtygger et par dage mere på VM.
Saxo's semiprivate sjatter 