In Bruges

Nikolai Jørgensen er glad. Rød-hvide farver…

Ja, selvfølgelig er armene stadig i vejret!

Og i øvrigt er jeg helt sikker på, at den græske linievogter er et godt menneske!

Så er det heller ikke værre eller bedre – for var det egentlig så ufortjent at FC København gik videre? Nej bestemt ikke. 3-2 samlet over Club Brügge var heldigt – set med begivenhederne i de sidste 5 minutter i frisk erindring. Men over de 2 kampe som helhed fremstod København egentlig som det lidt bedre hold – eller det mindre ringe. Alt efter vinklen.

På forhånd var der da heller ingen grund til at være skræmt fra vid og sans efter nullerten i Parken. Det var et belgisk mandskab der var lige så famlende som os selv. De ville bare have 0-0 med sig hjem til Brügge, åbenbart med en sikker forvisning om at hjemmebanen nok skulle klare resten.

Fra københavnsk synspunkt var 0-0 i første kamp heller ikke så slemt. Om ikke andet beviste holdet for 3½ år siden, at de sagtens kunne vinde i “heksekedlen” i Brügge. 1-0 lød Europa League-sejren på i december 2008. Målet sat ind af samme Santin som scorede til 3-2 i det tomme mål i aftes langt inde i overtiden.

For træner Jacobs må det være en lidt bizar oplevelse, at stå i sit hjemland og sende sine landsmænd ud. Måske godtede han sig i virkeligheden, Brügge-fans’ene buhede i hvert fald konsekvent af ham i Parken, formodentlig på grund af hans fortid hos hovedfjenden Anderlecht.

En landflygtig belgier krydser sit spor. Ariël Jacobs imponerer mig sgu mere og mere. Han er sikker og konsekvent, når han taler med medierne. Og han gør det gerne lystigt. Nogle gange formodentlig så meget at den genetablerede sportsdirektør, CV Jensen, må bide hårdt i bordkanten, eksempelvis da Jacobs forklarede at han havde ønsket den gamle belgiske landsholdsklippe Wesley Sonck med sig til København.

Måske var det bare en røverhistorie – og jeg forstår sådan set godt, at CV har vurderet Sonck til at være for gammel til FC København. Men det var en god journalisthistorie og, tro mig, den var blevet hevet frem, hvis København havde tabt til Brügge i aftes.

Nu griller CV frem til på mandag, den 13. august. Der udløber UEFAs deadline for registrering af spillere til 4. kvalifikationsrunde – eller playoff-runden til Champions League som den officielt hedder.

Jacobs vil gerne have tilført et par spillere, direkte udtrykt som en angriber, men mon ikke han sagtens kunne se en til hver kæde på den lidt længere bane. Det kan jeg i hvert fald godt se, at han kan se.

Han må være belgier!


Han har været i København lidt over en måned
og sætter allerede sit tydelige aftryk igennem spillertruppen.

Johan Absalonsen, Søren Frederiksen, Peter Larsson, og Martin Bergvold kan godt finde sig en ny arbejdsgiver. Diouf er allerede udlejet til Emiraterne, og mon ikke Christian Gamboa også lejes ud. Han formodes vel stadig at have potentiale – som en Bryan Oviedo for et par sæsoner siden.

Youssef Toutouh er måske for ung endnu til en endelig dom, men han har ikke været i nærheden af en startopstilling eller indskiftning. Trods at Jacobs ikke har været det mindste bleg for at smide et par helt unge spillere ind.

Andreas Cornelius er allerede blevet et lille fund, en ny Nicklas Bendtner (som kom fra KB), og Christoffer Remmer efterlod ikke ligefrem et dårligt indtryk lørdag aften i udekampen ovre i Esbjerg. Begge er et par gutter på 19 år som Toutouh.

Tilbage til Jacobs: manden har jo udstråling. Er rolig og kan samtidig råbe igennem. Jeg har sneget mig forbi Peter Bangs Vej og træningen et par gange over sommerferien.

Første gang lige da han var ankommet og tavst betragtede det meste – og senest for 14 dage siden hvor han fløjtede og råbte – og dirigerede for fulde lunger.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at hans 11 udvalgte går ind og spiller for ham.

Som helt almindelig fan bliver jeg også tryg, når træneren for mit hold sætter ord på det jeg ser. På tribunen eller på tv-skærmen. Det har Jacobs gjort.

Vi spiller for langsomt, mangler tempo, vi mangler aggressivitet. Den mest vidunderlige kom i et interview på FCK-TV, vi skal spille som et hold fra det smukke København når vi på besøg ude i landet (fri oversættelse og cirka 2:55 inde i interviewet). Ja ja, gu fanden, mand! Sådan finder du vej til mit hjerte.

Jeg har heller ikke længere fornemmelsen af at det hele kan ramle sammen, hvad øjeblik det skal være, når jeg ser holdet spille. Som under Roland Nilsson.

Vi har langt fra endnu spillet en optimal kamp i denne sæson, men jeg fornemmer fremskridt. Stille og roligt. Lidt som da Roy Hodgson kom til klubben, uden sammenligninger i øvrigt. Man følte sig bare i trygge hænder – dengang også.

Det virker alligevel ikke helt skidt og Jacobs har nogle idéer med de ting han gør, og noget fungerer åbenbart, både i superligaen og i Europa.

Vi er kommet igennem hele denne pisseirriterende hektiske danske opstart, altid midt i juli og midt i sommerferien, med mere end skindet på næsen.

Nu er vejen så banet ind i det egentlige Champions League, til playoff-runden, hvor den officielle hymne får lov til at gjalde over stadion inden kickoff.

Stadiet akkurat før det forjættende gruppespil med de mange millioner.

Vores kommende modstander er stadig ukendt. Lodtrækningen foregår imorgen – fredag middag.

Jeg tager gerne Mönchengladbach eller Malaga, hvis sidstnævnte overhovedet får lov til at spille. Ellers siger jeg bare, kom med dem! Det går nok – om ikke andet er jeg taknemmelig for gruppespil i Europa League. Det pynter altid på klubkoefficienten hos UEFA.

Og selvom jeg stadig kan blive indebrændt over forårets spildte mesterskab – og den gratisbillet til Champions League som vi fik smidt i fødderne på Farum-kunststoffet – så finder jeg sgu trøst i en ting. Havde vi vundet mesterskabet, havde CV formodentlig fortsat på trænerposten.

Historien om at han under alle omstændigheder ville træde af efter forårssæsonen, har jeg aldrig købt. Han havde fortsat hvis vi havde vundet titlen. Det havde været den nemmeste løsning i verden – og den havde været ganske belejlig og billig for direktør Hørsholt og de andre krejlere der styrer vores kære klub.

Det gik ikke sådan. Uheld i held – held i uheld. Vi fik istedet en ny mand på posten, og han virker som en rigtig dygtig træner oveni.

Og CV fungerer unægtelig langt bedre i kulissen, som sportslig ansvarlig, end i frontlinien foran kameraerne. Tjep-tjep, 1-2 nye spillere inden mandag, tak!

Skriv en kommentar